lørdag den 11. april 2009

Målsfisk fra Melby Skydeterræn

I eftermiddag var jeg en tur på Melby skydeterræn med fluestangen fra kl. ca. 17-20. Solen skinnede fra en skyfri himmel og vinden var jævn fra sydøst. Det lykkedes mig at fange en havørred på ca. 40 cm., som huggede en polarmagnus. Fisken blev håndlandet og genudsat og er årets første fisk fra Nordkysten. Så derudover en enkelt fisk i et af badekarrene. På vej hjem gennem skoven, så jeg 3 harer og et enkelt dådyr, en super afslutning på en god fisketur.

Ingen kommentarer: