søndag den 3. maj 2009
2,3 kg. Havørred fra Frederiksværk havn
Efter at have overværet indvejningen i Frederiksværk konkurrencen, fik jeg lyst til at tage min datter med ud at fiske og vi valgte derfor at tage en fælles spinnestang med. Valget faldt på området omkring Frederiksværk havn. Vinden var svag fra nord, det var sol og let overskyet og temperaturen har nok været omkring de 18 grader. Vi ankom til pladsen ved 15 tiden og efter ganske kort tid, krogede jeg en fin havørred på en 18 gr. Møre-silda i sølv med blå ryg. Fighten forløb fint med et par enkelte fine udløb og en hel del rusken. Fisken var godt kroget og gled fint i teleskopnettet, da den skulle landes. Den var 61 cm. lang og vejede 2,3 kg. Skællene var meget løse. Maveindholdet bestod af ca. 20 hundestejler og en reje. En super oplevelse at dele med min datter. Jeg håber, at det er hendes tur til at få en havørred på krogen næste gang vi skal afsted.
Abonner på:
Kommentarer (Atom)