| Mandag den 18. august 2008 mellem 19.30 og 21.30 var jeg på Melby Skydeterræn for at lufte fluekæppen lidt og ikke mindst for at teste om mine nye Simms Waders nu også var vandtætte. Det var de heldigvis, så jeg nød årets første fisketur uden "våde bukser". Vejret var dejlig solskin, let vind fra syd og lidt bølger. Temperaturen var vel knap 20 grader. Det lykkedes mig at fange 4 hornfisk og 5 fjæsinger. Desværre så jeg ikke meget til ørrederne. Fiskene huggede på en brun frede variant med lidt orange og en sort wolly bugger variant. Det er første gang jeg har fanget fjæsinger og selvom de efter sigende skulle smage godt, så fik de nu friheden igen. Jeg behøves vel ikke at sige, at jeg i den situation var glad for at have husket min peang. Det er nu flot at fiske, når solen går ned i havet foran en. |
onsdag den 27. august 2008
Fjæsinger og hornfisk på Melby Skydeterræn
Abonner på:
Kommentarer (Atom)